Sid sundt og links

SID SUNDT

Sådan sidder du sundt


Bord


Lys og syn


Stol


Skærm og taster


Mus


Hjernerystelse

SÅDAN SIDDER DU SUNDT

Der er ikke noget der hedder den korrekte indstilling af din arbejdsplads eller hjemmearbejdsplads. Vi er alle forskellige og har derfor behov for individuelle indstillinger. Men der er nogle indstillinger, som er mere hensigtsmæssige end andre.


Indstilling af din hjemmearbejdsplads danner et godt udgangspunkt for en arbejdsplads, som ikke giver dig gener eller direkte skader. Har du allerede fået gener og skader, kan indstilling af din hjemmearbejdsplads afhjælpe eventuelle smerter og forbygge at nye skader opstår. I det følgende finder du gode råd om tilpasning af både hjemmearbejdspladsen og din arbejdsplads.

LINKS

VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ - KLIK HER


MERE OM MUS OG ROLLERMUS - KLIK HER


MERE OM STØRRELSE AF MUS - KLIK HER


MERE OM TASTATURER - KLIK HER


MERE OM DEN GODE STOL - KLIK HER


MERE OM DEN AVANCEREDE STOL - BACKAPP - HÅG CAPISCO - MOVE


MERE OM REDSKABER TIL FOREBYGGELSE (STEPPIE) - KLIK HER


5 SUNDE TIPS - KLIK HER


GENNEMGANG AF ARBEJDSPLADSEN - KLIK HER


TIL OPTIKEREN - KLIK HER


 


BORD

Det er vigtigt at have god plads på dit arbejdsbord. Der skal være plads til skærm, tastatur, arbejdsnotater og lignende. Derudover skal der være plads til, at dine arme bliver understøttet foran tastaturet dvs., at dit tastatur skal stå ca. 30 cm. fra bordets kant.


Ligesom med stolen skal du gøre dig overvejelser om, hvilke funktioner dit bord skal have. Vil du både kunne sidde og stå op ved bordet? Hvor mange ting skal du have omkring dig? Skal der være plads til noter og bøger, bakkereol, telefon, kalender osv? Er det kun dig, der skal benytte arbejdsbordet, eller er I flere, der skal deles om bordet?  Dette er overvejelser, du bør gøre dig, før du vælger bord.


 

LYS OG SYN

Foran computerskærmen udfordres øjnene ekstra meget. Du skal minimere reflekser/spejlinger i tastatur og genskind i skærmen. Desuden er det vigtigt at have en god belysning. Sørg for, at den kunstige belysning og dagslyset arbejder sammen og giver det optimale arbejdslys. Om dagen vil det måske være nok at supplere dagslyset med en bordlampe, men ved gråt og mørkt vejr er der behov for flere lyskilder.


Det er vigtigt, at du får skabt et jævnt lys i dit arbejdsværelse, så øjnene ikke skal belastes for meget, hver gang du vender blikket et nyt sted hen i rummet. For mange forskellige lyskilder og mørke i rummet medfører hovedpine og træthed, og for nogle kan det ligefrem fremkalde generelt ubehag.

STOL

Det behøver ikke at være den dyreste stol på markedet, der er den bedste for dig. Det du skal gøre op med dig selv er, hvad du vil bruge stolen til. Et rigtig godt råd, når du skal købe en kontorstol, er at gøre sig klart, hvordan du vil bruge stolen.


Gør dig tanker, om stolen f.eks. skal være let indstillelig, så det er nemt for dig at benyttet indstillingsmulighederne og hurtigt tilpasse stolen, hvis du vil sidde varieret, eller hvis I er flere om at benytte stolen.   


Du skal tænke over din bevægefrihed. Skal stolen kunne vippe med sædet? Det er vigtigt, at du har plads til at sætte og rejse dig uden forhindringer fra ryg og armlæn.


En god stol skaber udgangspunkt for sunde arbejdsstillinger, bevægelse, variation, muskelaktivitet og hvile.

SKÆRM OG TASTER

Den bærbare computer er opstået ud af et ønske om at kunne arbejde mere fleksibelt og i princippet overalt. Konstruktionen i sig selv er derfor ikke fuldgyldig kompensation for den stationære computer, og den bærbare computer er også uegnet ved mange timers brug og kræver anden indretning end den stationære computer. 


Skærmen på den bærbare computer sidder typisk 30 cm. for lavt i forhold til en optimal siddestilling. Er du en af dem, som benytter din bærbare computer til hjemmearbejde eller arbejde i virksomheden, bør du i den grad, gøre dig overvejelser om din siddestilling og skaffe dig mulighed for at adskille skærm og tastatur. 


Du skal indstille din skærm således, at den øverste kant på skærmen er i øjenhøjde. 

MUS

Der findes mange forskellige slags mus til din computer; rollermouse, trådløs mus, pads, m.fl. Det kan derfor være svært at vælge den model, der passer til  netop dig. Sørg for at vælge en mus, hvor din hånd arbejder i neutralstilling. For at forebygge bedst muligt kan du benytte dig af nedenstående forslag:


1. Brug genvejstaster.


2. Skift mellem højre og venstre hånd ved musearbejde.


3. Benytter du en almindelig mus så skift mellem højre og venstre hånd, så der er et ligeligt skift mellem henholdsvis en be -og aflastning af hånd, arm og skulder. Har du først fået problemer med den ene arm, vil det ikke hjælpe at skifte musen til modsatte side.


4. Anvend dobbeltklik mindst muligt. 

HJERNERYSTELSE

Har du haft hjernerystelse, wiplash eller på anden vis haft dit hoved udsat for traume (skade), er det ekstra vigtigt at få indstillet lys og synsforholdene på din arbejdsplads og din hjemmearbejdsplads.


Spørg lægen, hvornår du må begynde at arbejde ved computeren igen, og få din arbejdsplads indrettet så du forebygger og begrænser trykkende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme, nedsat koncentration og svimmelhed.


Det er aldrig for sent at få indrettet sin arbejdsplads, så er du begyndt at få et eller flere af ovenstående gener, er der stor hjælp at hente ved indstilling af din arbejdsplads og optimering af  dine syns- og lysforhold.

Kontakt


E-mail: Sidsundt@sidsundt.dk


Telefon: 30 42 89 45


Facebook: Sid Sundt


CVR 39199009